Bo's Stenrev
Formålet er at genskabe tabte levesteder på bunden af Begtrup Vig, og skabe fundamentet for flere fisk og større biodiversitet.
Baggrund
En lokal gruppe borgere har dannet foreningen Helgenæs Stenlaug, og ønsker sammen med Syddjurs Kommune og Havsamarbejdet i Østjylland at udlægge sten, som et naturforbedrende tiltag. Vi har ikke optegnelser over, hvor stenene historisk er fisket op, så der er ikke tale om en præcis genopretning af stenforekomsterne, men i stedet en udlægning af spredte sten samt bunker af sten. Disse planlægges udlagt i et mønster, som minder om naturligt spredte stenfelter på geologisk moræne havbund.
Udlægning af stenrev
De påtænkte stenrevsfelter ligger uden for en dybde på 4,5 meter indtil en dybde på 8m.
Ud for pynten, hvor der ikke er påtegnet et felt, har der tidligere været en gravhøj, der er styrtet i havet i 1990´erne. Vi har derfor valgt at friholde denne zone, da der så vidt vides endnu ikke er fortaget marinarkæologiske undersøgelser her.
Zonerne ligger altså alle i det område, der er uden for det naturlige rev, men samtidig der hvor vi kan påvise, at der stadig er sten på bunden, uden for den unaturlige nord-sydgående line for stenfiskeri.
Mod syd ses en rute, hvor vi har dykket i et tværsnit af kysten for at undersøge og fotograferet bundforhold, biologi, geologi og marinarkæologi.
Formålet er at dokumentere den nuværende biologi og fravælge områder, hvor der er en sund biologi og åbenlyst findes fortidsminder.
Marinbiologi i området
Af vores dykning finder vi dokumentation for en rig biodiversitet i det indre stenrev indtil en dybde på 4,5 meter. Der er rig variation i tangarter (makroalger). Der ses begroninger på store og små sten (grus) på bunden. Herunder enkelte forekomster af sukkertang på den dybeste del. Livet består af snegle og muslinger, men ikke banker af muslinger. I bunden findes sandorm, børsteorm, søanemoner, søroser m.m. Der er huller efter krabber og enkelte hummerhuller under stenene. Generelt er der indtil 4,5 meter en ret god biologisk tilstand, men den stopper efter 4,5 meter, hvor revstenene ophører. Der blev kun set 2 fisk, en stor hun ulk og en pæn størrelse skrubbe. Det fortæller os, at vi har arter af fisk I områder og at udbredelsen kan forbedres, med de rette tiltag.
Hvorfor er sten vigtige
Makroalger, det vi kalder tang, er afhængige af faste overflader for at kunne holde sig fast. Tang holder sig fast på sten med et hæfteorgan, da de ikke har en rod, som en plante. Hæfteorganet (haptera) er meget tydelig på de store brunalger, fx sukkertang. Ålegræs er derimod en plante, som har en rod. Ålegræs kan derfor gro på sandbund. Når stenene forsvinder, forsvinder tangen og dermed alle de dyr, der lever i tangen fx krebsdyr, rejer og dyreplankton – hele fødegrundlaget for fisk, marsvin, sæler, skarv, osv.
Når økosystemet kollapser
Her er vi helt nede ved kysten ud for Kongsgårde, på en dejlig solskinsdag… dybden er 7,2 meter.
Som I ser, så er der mørkt… det er der pga. alle mikroalgerne, der er i vandsøjlen. Dykkerne må have lygterne tændt! Bunden er nu fyldt med et lag af dødt tang og dynd.
De døde alger rådner
…det er sådan vi til sidst får iltsvind
… og liglagen på bunden er dannet af svovlbakterier.
Under laget af dynd er der sort ildelugtende blæver, hvorfra vi fx med bundskrabende redskaber kan frigive endnu mere næringsstof til vandsøjlen, bundvending – eller vi kan frigive den giftige svovlbrinte, der dræber alt liv i vandsøjlen som fx fisk.
Biologiske problemstillinger i området
Som der fremgår af billederne, ses der allerede i midten af marts måned omfattende forekomster af fedtemøg, specielt ud for de naturlige rev, samt grønalger i vandsøjlen. Sigtet er dårligere end vi har set i tidligere år. Vi står altså med et problem med for høje koncentrationer af næringsstoffer. Problemet er kendt for hele Aarhus Bugt. Senere på året ved vi, at der kommer zoner med iltsvind, og at biologien i dette område bliver slået voldsomt tilbage senere på sommeren, pga. fedtemøg og dynd fra døde alger, der kommer til at ligge i det indre rev som en dyne.
Stenfelter
Projektområdets afgrænsning er ca. 800 meter langt og 70-215 meter bredt. Projektområdet består af flere, mindre stenfelter A-E, og omfatter ca. 64 hektar havbund. Stenene udlægges i en høj af max. 1,5 meter over nuværende havbund i 5-8 meters dybde. Den resulterende dybde vil derfor være minimum 3,5 meter over stenene, og dermed have fridybde for sejlads med almindelige både og sejlbåde.
STENREV A
”Muslinge”-stenrevet
Som noget nyt vil der være særligt fokus på at skabe hulrum, som kan give flere blåmuslinger. Dette skyldes, at rekrutteringen af nye blåmuslinger svigter mange steder, og at muslinger er meget vigtige filtratorer, som renser vandet for alger, hvorved vandet bliver mere klart og ålegræsset bedre kan vokse.
Blåmuslingernes største naturlige fjender er krabber, søstjerner og edderfugle. Særligt krabber og søstjerner kan være hårde ved bestande af små blåmuslinger, og torskene er der ikke længere til at spise krabber og søstjerner. Ved at eksperimentere og finde ud af, hvilke samlinger af stenstørrelser, der egner sig bedst til at sikre blåmuslingernes overlevelse (via bestemte størrelser af hulrum), kan disse erfaringer gives videre til andre stenrevsprojekter i Danmark, for at sikre bedre overlevelse af blåmuslingerne og beskyttelse mod at blive spist.
STENREV B
Område med enkeltsten spredt mest muligt
Her afprøves virkningen af spredte enkeltsten. Det giver maksimal stenoverflade pr. krone anvendt. Området vil være uden hulrum til fiskeskjul mellem stenene. Skjulene vil findes mellem de store makroalger, der vokser på stenene.
STENREV C
Stenfelter med kort afstand imellem
Felterne udlægges med 3-5 meters afstand, og formålet er, at den korte afstand mellem felterne kan give fisk og anden fauna tilknyttet stenene, bedre mulighed for at vandre mellem stenbunkerne. Den kortere vandringstid mellem stenbunkerne kan reducere risikoen for at blive spist af større rovdyr, og dermed øge overlevelse af ex. fisk.
STENREV D
Stenfelter med lang afstand imellem
Stenfelterne laves med 10-15 meters afstand. Den længere afstand mellem stenfelterne giver mere plads til sand- og grusbund, hvor fladfisk foretrækker at være.
STENREV E
Stenfelter med flest mulige huledannende rum
Dette felt har til formål at skabe huledannende strukturer, som er sjældne i dag i det kystnære, da mange stenrev er fisket op. Stenene udlægges, så der dannes flest mulige, større hulrum for fisk. Formålet er at beskytte de kystnære fiskebestande, særligt torsk.
Forventede effekter af de udlagte sten
Vi forventer, at stenudlægningen vil resultere i væsentlig flere fisk, herunder torsk og typiske revfisk som havkarusse, ålekvabbe, kutlinger, m.v. Derudover forventer vi, at antallet af blåmuslinger, som er effektive filtratorer af vandet, vil øges ved at de etablerer sig i sprækkerne mellem de mange nye stenbunker. Sidst, men ikke mindst, så forventer vi, at der på stenene vokser en fyldig tangskov op i form af makroalger som sukkertang, rødalger, generelt en markant øget biodiversitet og fødegrundlag for fiskene.